Kultur- og landdistriktsmidlerne har ansøgningsfrist tre gange om året: 15. januar, 1. maj og 1. september. 
Livet her

Surfstation, klubhus og shelters: 732.000 kroner uddelt til udvikling i lokalsamfund

13 forskellige projekter får glæde af midlerne 

15. november 2022 kl. 11:20

50.000 til opstart af en surfstation i Gjøl, 100.000 kroner til renovering og energiforbedring af Trekroner IF's klubhus og 50.000 kroner til en samlingsplads med shelters i Bonderup. 

Det er nogle af de ting, som de 732.000 kroner, som kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget har uddelt fra Jammerbugt Kommunes kultur- og landdistriktsmidler, skal bruges til. Pengene er blevet fordelt til i alt 13 forskellige projekter. 

Kultur- og landdistriktsmidler er kommunens pulje til små og mellemstore projekter, som understøtter udvikling i lokalsamfundene. 

Puljen understøtter Jammerbugt Kommunes ambition om at være "Danmarks bedste fritidskommune". Der kan både søges om midler til fysiske rammer og til kulturelle arrangementer. 

Næste frist for at søge om midler fra puljen er den 15. januar 2023. 

Annonceret indhold

Nyeste