Spillemænd i kirken
Gjøl Kirke havde tirsdag 25. april inviteret til spillemandsmusik i Gjøl Kirke med Spillemandskredsen Nordjylland.
Det er en del af en landsdækkende forening, som afholder mange koncerter gennem året, ligesom der to gange om måneden er spil-sammen-aftener, hvor alle er velkomne til at være med.
Denne aften indledtes af Gjøl Kirkes organist Kristian Melchior Echwald, som bød velkommen til gæsterne og overlod scenen til Spillemandskredsen under ledelse af Ivan Amtoft.
Der indledtes med en fællessang af Benny Andersen og Poul Dissing, "Hilsen til forårssolen". Herefter blev der serveret en lang række numre som for manges vedkommende er med til at fortælle historien om spillemandsmusik på Gjøl.
Der var i tidligere tider megen spillemandsmusik på Gjøl, dog dæmpet lidt af Indre Missions indflydelse. Der er udgivet en bog, "Spillemandsmusik fra Gjøl", hvor man kan læse meget mere om Spillemænd på Gjøl.
Aftenen afsluttedes med fællessangen "Blæste går frisk over Limfjordens vande".