Spejdere klar til lejre
KFUM-spejderne på Øland er klar til sommerens lejre.
For nylig fik gruppen bevilget 20.000 kr. fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst til indkøb af en side til mastesejl samt bålkapper og spisegrej.
Det nye sidestykke er nu indkøbt, og bålkapperne blev fremstillet af spejderne selv på den seneste forårslejr. Alle mand kan derfor nu holde sig lune sommeren over.
- Vi er meget glade for de penge, vi har fået, og vil gerne takke Sparekassen Vendsyssels Fond, siger medlem af grupperådet Birgitte Aastradsen.