Sommerunderholdning på Gjøl for første gang
Traditionen tro er der musikalsk underholdning på Gjøl havn hver onsdag gennem sommeren.
Det gjaldt også onsdag 21. juni, hvor Kay Werner på de arrangerende foreningers vegne, kunne byde velkommen til Aabybro Harmoniorkester.
Aabybro Harmoniorkester spillede, trods den kølige vind, en velklingende koncert, som indeholdt både Shubidua numre og "syng med numre," styret af Erling Pilgaard.
Gjøl Borger og Erhvervsforening og Gjøl Natur og Kulturcafe, som står bag de musikalske onsdage.
Arrangørerne håber på lunere vejr til de kommende musikalske onsdage, for denne onsdag var det en lidt kølig oplevelse, og enkelte var derfor trukket indenfor i Kulturcafeen.
Underholdningen fortsætter indtil 16. august, hvor Flyvestation Aalborg Brass Band afslutter sommerens musikalske underholdning.