Sommerfest hos Næstehjælperne

17. juli 2018 kl. 10.07

Søndag var der den helt store fest på Skipper Klements Plads i Ryaa, hvor Næstehjælperne Jammerbugt afholdt deres sommerfest.

- Vi har samlet over 100 personer fra hele Jammerbugt Kommune til en fællesfest, fortæller Ruth Kronholm Andersen som er frivillig leder af Næstehjælperne Jammerbugt.

- Det er ikke alle som kunne komme hertil, så frivillige har været ude at hente nogle af gæsterne. Det er andet år, der bliver lavet en sommerfest for Næstehjælperne i Jammerbugt Kommune og det er med til at lave en god adspredelse for de mange implicerede.

Skipper Klements Plads i Ryaa er valgt som et godt samlingssted på grund af naturlegepladsen med åbent fælleshus, toilet, shelter og en masse legeaktiviteter til små og større børn. Der var 10 hjælpere, som var med til at aktivere de mange gæster fra klokken 13 til 19.

Mange donerede ting til et stort kaffebord og til den afsluttende store middag, som afslutter sommerfesten.

- Det er dejligt med den store frivillige opbakning, fortæller Ruth Kronholm Andersen.

- Det betyder meget, at Jammerbugt Deal stillede en fin hoppeborg til rådighed, og at Biersted Teltudlejning kom med slush ice-maskiner. Det betyder, at rigtig mange børn og voksne kom i et fantastisk humør, og mange har fået et godt minde fra en dejlig positiv dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste