Sneen aflyste julematch i lokal golfklub
For mange er sne lig med gode kælketure, leg med børnene og flotte vinterlandskaber. Onsdagens flotte snelag betyder også for mange, at julen nu er på trapperne, og man kan hygge os med de nærmeste med julegodter og fælles aktiviteter.
Men for medlemmer i Øland Golfklub er den store mængde sne i onsdags alt andet end godt. Med de mange centimeter sne har Øland Golfklub været nødsaget til at aflyse deres årlige ”julematch”, som længe har været planlagt.
Julematchen skulle have være fundet sted søndag d. 5 december. Både gløgg, æbleskiver og præmier til spillerne med højeste score, var egentligt på dagsordenen. Alt denne golf-julehygge er nu aflyst grundet sneen.
Dog virker det til, at golfklubben også godt kan se nogle lyspunkter ved sne-situationen:
Når man går en tur på banen, ser den utrolig smuk ud, med sne overalt på træer og buske, lyder det i mailen fra PR- og eventudvalget, der blev sendt ud til de tilmeldte.
Derefter rummer mailen ellers de kedelige nyheder til de ellers spændte golfspillere, der søndag skulle have været på banen.
Banerne ser fantastisk smukke ud i det frostkolde vejr, men det er på nuværende tidspunkt faktisk lidt svært at spotte, at der rent faktisk gemmer sig veltrimmede, grønne golfbaner under det imponerende lag sne.