Skytteforening med sommerbiathlon
Vester han Herred Skytteforening er godt på vej til at indføre Sommer-biathlon, som ny disciplin.
- Vi har i flere år faktiskgået med en idé om at indføre en lidt mere motionskrævende aktivitet i foreningen, og da DGI for år tilbage indførte sommer-biathlon, var det jo oplagt at vælge netop denne disciplin, oplyser Jens Peter Larsen. De fleste har sikkert hørt om skiskydning, hvor der dystes i langrend og skydning. I sommerudgaven skiftes ski ud med løbesko, og riflen løber man ikke med. Alt andet er præcis som i skiskydning. Man skal populært sagt træne både kondition og koncentration.
- Da vi var så heldige, at Nyforsfonden bevilligede 25.000 kroner til indkøb af en ny biathlonriffel, var det jo oplagt at komme i gang. Indtil videre har vi lavet aftaler med Niels Nørgaard Thomsen, Tranum og Kasper Albrektsen, Fjerritslev, om at indlede træningen, siger Jens Peter Larsen.
- Foreløbig har vi sat det som mål, at deltage i et introduktionsstævne, der finder sted i Viborg 14. april, og så tager vi det derfra, tilføjer han.