Skipperhuset holdt julestue
Skipperhuset på Skipper Klements plads i Ryaa, havde lørdag 2. december Inviteret børn og andre juleglade til en hyggelig julestue.
Der var tændt op i pejsen og juletræet var klar til at blive pyntet, der blev klippet, klistret og pyntet juletræ, flere dekorationer blev fremstillet og hjembragt.
Gløg, kaffe, vafler og sodavand var med til at hygge om gæsterne og minsandten om ikke julemanden også ankom.
Heldigvis var træet pyntet da julemanden ankom, der kunne nu tælles ned til at tænde træet og det flotte træ blev tændt, nu var der klar til at gå om træet og synge et par af de kendte julesange.