Billede beskrivelse

Sidste generalforsamling i Kølvring Vandforsyning

08. marts 2018 kl. 08.45

Kølvring vandforsyning har afholdt sin sidste generalforsamling efter 60 år som selvstændig forening.

Der var mødt 13 af vandforsyningens forbruger op til generalforsamlingen på Hotel Søparken for at høre formanden Lars Kristensen fortælle, at det igen havde været et roligt år uden nogen form for brud.

- Vi har jo som alle er bekendt med afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor der er blevet besluttet, at vi 1. januar skulle fusionere med Aabybro Vand, fortæller John B. Larsen, der har været kasserer i vandværket.

Fusionen har fundet sted, og vandværket har overført det meste af vandværkets formue til Aabybro vand.

- Vores driftskonto kører videre resten af året, ide vi jo udsendte girokort på vandforbruget for 2018 med henvisning til vores konto i Danske Bank, siger den afgående kasserer.

Det var også John B. Larsen, gennemgik regnskabet for 2017, der viste en omsætning på 346.819 kroner og et overskud på 31.847 kroner.

- Formuen udgør herefter 64.3917 kroner, og værdien af vores ledningsnet, siger John B. Hansen.

Den forhenværende kasserer er da også godt tilfreds med det, vandforsyningen overdrager til Aabybro Vand.

- Aabybro Vand modtager en sund vandforsyning, ide det gennemsnitlige overskud i de sidste 20 år har været på mere end 25.000 kroner, og i den periode er der også blevet investeret cirka 360.000 kroner i ledningsnettet, siger han.

Op og nedture i vandværket

Historien blev også gennemgået. John B Larsen fortalte, at forbrugerne under Kølvring Vandforsyning i 1974 havde betalt tilslutningsbidrag til det kommunale Vildmosevandværk.

Vandværkets bestyrelse ved oprettelsen i 1957 bestod af: Bødker Vilhelm Nielsen, gårdejer Chr. Mumgaard Jensen og gårdejer P. Jungersen Pedersen. Og ved fusionen i 2017 af Lars Kristensen, Jørgen Slot og John B Larsen.

I de første år måtte vandværket havde en kommunegaranti fra Brovst og Åbybro kommune, garantien var opdelt efter hvor mange forbruger der boede i henholdsvis den ene kommune og den anden.

- Det var en hård tid med mange udgifter og kassekreditten måtte hæves mange gange, husker kassereren.

Vandforsyningen har i gennem de 60 år haft 27 forskellige forbrugere i bestyrelsen.

Heraf har John B Larsen været med i 38 år, Jørgen Slot i 22 år, Johannes Nielsen i 20 år, Åge Nicolajsen i 14 år. Og Lars Kristensen i 10 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste