Sang og koncert i DGI Huset
DGI huset har i år forsøgt sig med sang og koncert aftener i håb om, at det kunne blive en tilbagevendende begivenhed.
Til den musikalske side har man allieret sig med Vivi Steffensen på klaver og Mogens Dalsgaard på violin.
27. september blev den tredje koncert afholdt i rækken i DGI huset, hvor Anders Chr. Amstrup bød velkommen til gæster og musikere, som startede sangaftenen med "Sensommervisen."
Højskolesangbogen har i mange år har været danskernes største sangskat og en vigtig del af foreningslivet. Det er denne sangtradition som DGI huset gerne vil fastholde og give en mulighed for at deltage i.
I mellem sangene blev der spillet små værker af Hayden og ikke mindst Fritz Kreisler, som var en østrigsk-amerikansk violinist og komponist med stjernestatus i samtiden.
Fritz Kreisler formåede at skabe umiddelbar kontakt med publikum med sit spil, der forenede inderlighed med rytmisk spændstighed; tonen var båret af et varmt vibrato.
I Sangaftenen var indlagt en kaffepause, gæster og musikere hyggede sig i hinandens selskab.
Anders Chr. Amstrup fortalte, at deltagelsen var af varierende størrelse, muligvis på grund af andre arrangementer og ikke mindst håndbold i TV.
Julekoncerten 29. november, som er den sidste i denne række, så man frem til med glæde og håb om stor deltagelse, fortalte arrangørerne.
Koncertrækken er et forsøg som DGI huset har stablet på benene og håber på kan blive en tilbagevendende begivenhed.