Rikke Nielsen holdt et tankevækkende foredrag

16. marts 2018 kl. 08.58

Vedsted Sogn havde arrangeret sogneaften i samarbejde med Gjøl, Biersted og Aaby sogne i Vedsted Forsamlingshus.

Her havde de inviteret den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen til at fortælle om sit liv og om, hvordan hun har dedikeret sit liv til at hjælpe udviklingshæmmede børn.

Hendes egen datter er født med Downs syndrom, og sammen har de skabt et håndboldhold for udviklingshæmmede, ligesom hun vandt prisen for årets forbillede ved DR Sportsgalla i 2017 for sit arbejde med holdet.

Der var mange som tog mod tilbuddet om at lytte til Rikke Nielsens spændende og tankevækkende foredrag.

Hun har en fantastisk evne til at forklare tingene i billeder, og så hjælper hendes humor og ærlighed meget for forståelsen af de mange problemer, som Rikke Nielsen er løbet ind i.

- Jeg er glad for at være her i Vedsted, for det er jo en slags hjemmebane, der er ikke så langt hjem til mit barndomshjem i Fjerritslev, fortalte Rikke Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste