Rejsegilde i Bibliotekshaven

22. december 2017 kl. 09.38

Der har været rejsegilde for de 26 nye almene familie boliger på hjørnegrunden Elmevej/Grønnegade i Aabybro, som også får navnet Bibliotekshaven.

Det er Nørresundby Boligselskab, som står for byggeriet og de er utrolig glade for stedet.

- Lige nu ser det lidt dystert ud her på pladsen, men jeg ser det som den grimme ælling, som senere bliver til en svane, når stedet her er klar til indflytning, fortalte Lars Emborg, der er direktør i Nørresundby Boligselskab OG FORTSATTE.

- I dag er det hele noget gråt, men når det bliver pudset og malet bliver det flot.

Lars Emborg var også utrolig glad for håndværkerne, og han udtrykte, at d"et var dejligt at udbuddene ramte lige i skiven."

Borgmester Mogens Gade var også glad for samarbejdet med Nørresundby Boligselskab.

- Jeg ser også frem til at vi kan bygge i højden her i Aabybro, for det er her, der er en meget stor efterspørgsel efter boliger, sagde Mogens Gade.

Efter talerne var der mad og drikke til håndværkerne.

Halvdelen af husene i Bibliotekshaven bliver tre værelses boliger - den anden halvdel får fire værelser. Alle boliger bliver godt 102 kvadratmeter store og alle får adgang fra Grønnegade. Husene forventes færdige i efteråret 2018.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste