Billede beskrivelse

PostNord Danmark Rundt forbigår Fjerritslev

08. december 2017 kl. 09.32

Post Danmark Rundt runder Jammerbugt Kommune, når startskuddet går for første etape 1. august 2018 - men feltet kommer ikke ud til Fjerritslev.

Løbet starter i Aalborg og i løbet af nogle få timer efter løbsstart vil man blandt andet i Blokhus og Brovst kunne opleve reklamekaravanen lave spas i gaderne og kaste reklameting ud til dem, der står klar langs ruten. En halv time senere vil man kunne opleve cykelrytterne spurte gennem byen.

Ruten bliver på godt 200 kilometer. Præcis hvornår man forventer, at rytterne vil ankomme til de enkelte byer, er arrangørerne, PostNord Danmark Rundt, dog ikke så glade for at oplyse. For der kan være detaljer som vind og vejr, som har stor betydning for, hvor hurtigt cykelrytterne kommer rundt på ruten.

Samtidig kan der også være enkelte ændringer - men en ting ligger dog helt fast: Rytterne kommer til Blokhus og Brovst.

Pointspurten køres i Brovst, hvorefter turen går direkte mod Aggersundbroen - og dermed uden om Fjerritslev - og ind via Løgstør til Nibe og videre mod Aalborg.

Det bliver med andre ord en lang og smuk første etape, hvor især terrænet omkring Nibe lægger op til fremstød. Hvis der blæser en frisk vind, er det også en etape, hvor vinden kan få afgørende betydning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste