Billede beskrivelse

Pensionistforening søger medlemmer til bestyrelsen

22. oktober 2017 kl. 07.10

Aabybro-Biersted-Nørhalne Pensionistforening indkalder til ekstra generalforsamling torsdag 26. oktober på Aktivitetscentret i Biersted.

Årsagen er, at der mangler medlemmer til bestyrelsen.

Ved den ordinære generalforsamling ønskede tre bestyrelsesmedlemmer ikke at genopstille, hvorfor den nuværende bestyrelse blot tæller fire personer, mens det ønskede antal er syv personer.

Foreningen betegner sig selv som værende sund, og den har et godt samarbejde med både Aktivitetscentret og Frivillighuset.

Derfor håber den nuværende bestyrelse at nye kandidater til bestyrelsen vil melde sig, også selv om der kan være fysiske udfordringer, når der skal opstilles og nedtages borde og stole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste