Hune Blokhus Pensionistforening har besluttet at aflyse alle kommende arrangementer ved et udendørs bestyrelsesmøde. Privatfoto
Pensionistforening aflyser
Hune Blokhus Pensionistforening oplyser, at der er blevet holdt et kort bestyrelsesmøde
HUNE/BLOKHUS: Hune Blokhus Pensionistforening oplyser, at der er blevet holdt et kort bestyrelsesmøde. Her blev det i følge formand Mona Hartvigsen besluttet, at stoppe alle aktiviteter, så længe der er risiko for smitte.
- Vi vil ikke arrangere noget, før der er givet grønt lys fra Regeringen. Det betyder, at Forårsfesten og sommerudflugten er aflyst. Vi vil orientere alle medlemmer igennem lokale medier, så snart der er nyt fra foreningen, oplyser Mona Hartvigsen.