Pensionister sluttede af
Hjorts Hus i Birkelse var onsdag 25. april rammen om Birkelse Pensionistforenings afslutning med deltagelse af 35 af foreningens cirka 100 til fællesspisning og afslutning på sæsonen.
Lillian Andersen bød velkommen og takkede for en god sæson. Herefter kunne menuen stegt flæsk med persillesovs serveres og under spisningen gik snakken hyggeligt over bordet til musik leveret af Lasse Musik.
Et festligt indslag under kaffen blev der også til, da Bakkesangerinderne Tina og Birthe gav et lille potpourri.
Pensionistforeningen holder sommerferie indtil 13. september. Et arrangement kan dog ikke undværes i sommeren, nemlig den årlige udflugt, som i år finder sted 14. juni og er en tur ud i det blå med et fast indslag nemlig middagsmaden, som spises på Tannishus.