Billede beskrivelse

Pandrup-kvinder giver rekord-donation til Ønskeland

15. marts 2024 kl. 19.00

Pausehuset Ønskeland på Øland, der tilbyder rekreative ophold for alvorligt og kronisk syge børn og deres familier, fik onsdag aften overrakt 30.000 kroner fra Lions Pandrup.

- Ønskeland gør en kæmpe forskel for mange. En pause fra hverdagens jag og stress gør livet lettere for familier, der er ramt af et barns sygdom, sagde klubpræsidenten Jane Koller fra Pandrup.

- Vi har ikke sat nogle vilkår ind, hvad pengene skal bruges til, men skulle jeg komme med et lille bud kunne det være noget til aktive børn udenfor.

Lions Pandrup har 12 medlemmer og har fast mødested på Restaurant Nordstjernen i Blokhus.

Billede beskrivelse

Pigebingo

- Vi samler penge ind gennem forskellige arrangementer såsom pigedag og pigebingo. En loppehylde. Vi er en pige klub som ikke har for vane at have mange penge, men et samarbejde med vores maskuline klub i området – Lions Hvedtbo har medført, at vi er komme til lidt penge, fortæller Jane Koller.

- Det er den største donation fra vores side nogen sinde. De 30.000 kroner kommer fra samarbejdet med herreklubben i forbindelse med kunstudstilling i uge 42 i skulpturparken, Hune. Det har givet lidt mønt på bogen, som vi nu sender videre, hvor vi mener, at pengene kan gøre stor gavn.

Ønskeland blev etableret i 2015 af Aabybro-ægteparret Gitte og Jan Vestergaard Olsen i den tidligere kro på Øland. Hver uge byder Ønskeland velkommen til mellem 4 og 9 familier fra hele landet.

Gitte og Jan Vestergaard Olsen beskriver Ønskeland som et unikt tilbud blandt andet, fordi et ophold giver familierne mulighed for at møde andre sygdomsramte familier på tværs af diagnoser. 

Opholdene er mellem 4-5 dage, og er gratis for familierne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste