På Løvfaldstur til Fosdalen
De ældste børn i Skovsgård Børnehave har været på " Løvfalds-tur" til Fosdalen. Der var mange spændende ting at se på. Børn og voksne så på svampe, og de så et højt bøgetræ og et bredt egetræ. Der var nogle børn, der smagte på vandet i Vor Frue Kilde og der var børn, der samlede en masse affald.
Tankevækkende, at der var så mange dåser på strækningen fra Fosdalen og ud til Svend Møller Nielsen i Naturcenter Fosdalen, blev alle enige om.
Forældre og bedsteforældre kom og fik eftermiddagskaffe og hentede børnene efter en begivenhedsrig dag.