Overskud gik til Søstjernen

20. marts 2018 kl. 10.51

Madsmedjen lagde for nylig hus til en velgørenhedsmiddag arrangeret af ildsjæle fra lokalområdet.

Overskuddet fra middagen gik ubeskåret til Naturbørnehuset Søstjernen. Den gode tanke, kombineret med en række lækre retter, fik for alvor trukket folk af huse den lørdag aften, hvor middagen løb af stabelen. Velgørenhedsmiddagen var udsolgt længe inden den store dag, hvor der blev tændt op i de brændefyrede ovne, hvorefter der blev kokkereret i den gode sags tjeneste. I alt 50 glade folk nød en vinsmagning efterfulgt af en menu lavet af lokale råvarer, som alle var sponsoreret af lokale erhvervsdrivende og borgere.

Der var rigtig god stemning og folk var glade for det gode initiativ - og det får nu arrangørerne til at overveje at lave et lignende tiltag igen til næste år, fortæller Rolf Christesen, der var med til at arrangere middagen. Han er utrolig glad for den store opbakning, der var til middagen, som blev arrangeret i samarbejde med Madsmedjen, Hjortdal Idrætsforening og Søstjernens Venner. Middag gav et pænt overskud, som Naturbørnehuset Søstjernen modtager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste