Billede beskrivelse

Otto satte en stopper for outdoorfestival

20. februar 2023 kl. 09.01

Der var egentlig lagt op til en lørdag med masser af aktiviteter omkring Vildmarkscentret ved Saltum. Planen om en outdoorfestival fik stormen Otto dog sat en stopper for. Jon Lindberg, der driver stedet, valgte meget fornuftigt at lade naturen vinde slaget. 

Derfor blev der hverken opsat vindfølsomme telte eller gjort klar til udendørs madlavning. En lille gruppe friluftsentusiaster fra foreningen Outdoor Nord havde dog alligevel indfundet sig på pladsen. 

Foreningen hjælper ofte Jon Lindberg med afviklingen af events og som erstatning for den planlagte festival var der i stedet arrangeret hygge i bålhytten. En halv snes personer tog del i aktiviteterne.

Vildmarkscenteret arrangerer med jævne mellemrum events med fokus på madlavning i det fri. Her kan man få en gastro-oplevelse med mad lavet over bål i selskab med venner, familie eller kollegaer. Således bliver der masser af muligheder for at tage revanche i den kommende tid for de, som lørdag gik forgæves.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste