Opvisning under åben himmel

22. juni 2017 kl. 08.47

Tirsdag aften dannede boldbanerne ved Thorup-Klim Hallen rammerne for sommerafslutning med godt 300 deltagere. Arrangementet udsprang af sidste års samarbejde mellem Thorup-Klim Skole og Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening. I år deltog FDF Klim-Thorup-Vust, Liv i Land og By, Thorup Klim-Skole og Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening.

- Ofte er der mange afslutninger med videre op til sommerferien, men dette initiativ gør, at vi kan samle flere og løfte i flok uden nær så meget stres og jag - samtidig giver det os god mulighed for at skabe relationer til samarbejde på tværs.

Aftenen startede med gymnastikopvisning, hvor foreningen havde slæbt redskaberne på græs, og gymnasterne strålede om kap med solen. Efterfølgende blev der serveret pølser, som var grillet af FDF, kartoffelsalat og brød. Menuen blev nydt udenfor i sol og blæst - alle måtte holde godt ved tallerknerne. Samtidig var der leg og forskellige spil, så der var mulighed for masse af hygge, og at man kunne få sagt "god sommer".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste