Opstilling til integrationsråd
Der skal udpeges et nyt Integrationsråd for Jammerbugt Kommune for perioden 2018 til 2022.
I Rådet skal der være ni medlemmer, som vælges blandt borgere i kommunen med anden etnisk baggrund end dansk.
Både flygtninge og indvandrere kan være med i Rådet.
Der holdes opstillingsmøde for kandidater mandag 5. marts 2018 på Rådhuset i Aabybro i byrådssalen.
Hvis du stiller op som kandidat, skal du på mødet kunne fortælle om, hvorfor du gerne vil være med i Integrationsrådet og om dine mærkesager.