Open by night i Bonderup

30. maj 2018 kl. 09.43

Hvad skal du 1. juni? I Bonderup er man ikke i tvivl, hvis det spørgsmål falder - denne dato er der nemlig Open by night i Bonderup, som arrangeres af Torvekøbmanden i samarbejde med borgerforeningen. Arrangementet starter allerede om eftermiddagen, hvor købmanden byder indenfor til et par timers gratis minigolf og om aftenen er alle inviteret til fællesspisning hos købmanden med økologisk helstegt pattegris med tilbehør på menuen.

Efter spisning er der fælles hygge og så dukker duoen Per Rosendahl og Jørgen Bjerregaard op for at levere musikken til festen. Alle kan være med, men vil man spise, er det nødvendigt at købe billet på forhånd.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste