Ølsmagning i golfklubben

11. juni 2017 kl. 12.38

Jammerbugt Golfklub havde torsdag aften medlemsmøde med en lidt anderledes dagsorden.

Formålet var nemlig at blive introduceret til det nye ølmærke i klubhuset, samt at deltage i en auktion, hvorfra overskuddet gik til klubben.

Derfor var ca. 50 medlemmer mødt op og fik en gennemgang af de forskellige typer øl som GB-Gourmetbryggeriet tilbyder. Der skulle selvfølgelig også smages på varerne, så for at der ikke skulle drikkes på tom mave, var GB-bryggeriet også vært for en let anretning.

Efterfølgende var der auktion over et fadølsanlæg inklusive drikkevarer frit leveret til købers bopæl og fire greenfee billetter og middag med drikkevarer.

Auktionen sendte gode penge i klubkassen, og formand Niels Jørgen Godiksen takker for et fint arrangement.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste