Billede beskrivelse

Nyt boligbyggeri i Hune går i gang

11. marts 2021 kl. 08.00

I løbet af marts måned vil et nyt boligbyggeri på Klitheden Nord 60-74 i Hune blive påbegyndt. Der vil blive opført fire dobbelthuse med i alt otte boliger.

Det oplyser Jørn Kaae, der er indehaver af Kaae Projekt Aps, som står bag byggeriet.

- Placeringen er meget, meget central. Der er 500 meter til skoen, 250 meter til Spar og Aldi og 300 meter til bageren i Hune, fortæller han.

Der er tale om ejerboliger, og de er alle otte lige store med 111 kvadratamter.

- Men her adskiller det sig. Ydervæggene er 111 kvadratmeter, men det svarer til 130 kvadratmeter i et normalt hus, fortæller Jørgen Kaae - der forklarer, at det hænger sammen med, at det er et lavenergihus, hvor ydervæggene er lavet på en særlig måde med en isoleringen, der gør, at ydervæggene bliver mindre tykke end i et traditionelt byggeri.

Derfor giver det mere plads inde i huset.

Jørgen Kaae forventer, at der vil være god interesse for at købe sådan en bolig.

- Jeg forventer, at der bliver run på. Hune er blevet mere og mere interessant, end det nogensinde har været før. Det er skoven, der trækker, og det er alle de stier og gåstier og cykelbaner og alle sådan nogle ting, der gør det meget interessant, fortæller han.

Om målgruppen til de nye boliger siger han:

- Det er den tredje generation, der ikke vil have døje med have, og som vil have noget, der er meget lidt vedligeholdelse ved. Den type i dag har utrolig mange fritidsinteresser. De bruger mountainbike, de går i skoven, de spiller golf - de er meget aktive. Det er folk fra 50 år og opefter, som planlægger at gå på pension indenfor de næste fem-ti år - det kan også være folk, der er på pension, og som sidder i det 200 kvadratmeter hus, som de ikke orker mere, uddyber Jørgen Kaae.

Han peger også på, at det bæredygtige byggeri og energi er meget oppe i tiden, og i byggeriet i Hune er bæredygtighed og energiforbrug tænkt ind hele vejen igennem, og alt er genanvendeligt.

Byggeriet er også i lavenergiklasse og får solanlæg. Boligerne bruger væsentligt mindre energi en almindelige murstenshuse.

De opføres desuden i uorganiske materialer, hvilket betyder, at der ikke kan optages fugt, skimmel eller råd.

Det ventes, at boligernes nye beboere kan flytte ind til august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste