Fjerritslev Kro slår snart dørene op i restauranten igen. Foto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Nye tider i hjertet af Fjerritslev

Til marts åbner kroens restaurant med ny forpagtere

23. december 2020 kl. 11:18

FJERRITSLEV: Ikke alle historier forbundet med året 2020 behøver at bære præg af coronapandemien. Det er Fjerritslev Kro et levende bevis på. Her går det nemlig forrygende. Til marts åbner kroen med nye forpagtere, og det er de tre kroejere enormt glade for.

De tidligere forpagtere, parret Iben Bjørneboe og Søren Hansen, måtte desværre stoppe tidligere i år. Men det bliver ikke længe, restauranten på Fjerritslev Kro får lov til at stå tom.

De nye forpagtere er et ungt, lokalt par, som har mod på at starte køkkenet op igen.

For selvom der har manglet forpagtere til restaurationen, så vrimler kroen af liv på første sal. Her bor 20 elever, der til daglig går på Fjerritslev Gymnasium. 2017 blev gymnasiets collegedrømme realiseret, da man fandt en collegepartner i Fjerritslev Kro. Og samme år flyttede de første 13 kollegianere ind på kroens værelser, og nu er alle værelser fyldt op.

- Det er et fantastisk liv, de unge mennesker er med til at skabe i lokalmiljøet, lyder det taknemligt fra Lars Andreasen, der er en af de tre kroejere.

Ved siden af Fjerritslev Kro ligger Torvet, hvor der i forbindelse med byfornyelsen bliver opført en ny scene.

- Fjerritslev Kro ligger i byens hjerte, mener Lars Andreasen.

Kroejerne forventer, at byen går et rigt kultur- og ungdomsliv i møde, når først Fjerritslev Kro åbner restauranten, og der kan spilles musik på Torvets scene.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu