Ny udstilling i Tinghuset

14. november 2017 kl. 09.32

Malerklubben Regnbuen havde fernisering i weekenden på deres udstilling i Tinghuset.

Lørdag fra 11-15 var flere af de udstillende kunstnere til stede, og bød besøgende velkommen med snacks og et glas hvidvin.

I alt udstilles der 46 billeder til og med 31. januar, af 9 af de 30 medlemmer i klubben. Et af de udstillende medlemmer er i øvrigt forhenværende frisør i Fjerritslev; Birgit Urt, der nu er bosiddende i Saltum. Klubben har til huse i Aabybro, hvor de mødes for at male tirsdag og torsdag. Klubben der har eksisteret siden 1984 under folkeoplysningsforbundet, lægger meget vægt på det sociale aspekt i deres forening, og afholder derfor både maler-workshop en weekend og en sommerudflugt. Udstillingen kan besøges når der er åbent i Tinghuset for andre arrangementer, og får man lyst til at se mere, er Regnbuen faste udstillere til levenedgørelsen på Bratskov i juli og på Hotel Søparken i Aabybro.

Har man lyst til at vide mere om klubben eller blive medlem, kan man se på klubbens hjemmeside - http://regnbuenaabybro.dk/

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste