Ny udgave af Jurassic World i Kino

15. juni 2018 kl. 09.53

Pandrup Kino viser den nyeste film om Jurassic World, Fallen Kingdom i 3D, og det sker 21. tl 25. juni klokken 19, dog ikke om lørdagen.

Claire er kommet et langt stykke fra den perfekte publikumsdirektør, hun var dengang, til nu at være dyrerettighedsaktivist med speciel fokus på de overlevende dinosaurer på Isla Nublar. Diskussionen om, man skal lade dem være i fred eller fortsat have kontakt mellem dinosaurer og mennesker, bliver aktualiseret, da en slumrende vulkan pludselig vågner til live og truer Isla Nublar og dermed dinosaurerne med ny udslettelse.

Rigmanden Benjamin Lockwood, som engang var bedste ven med skaberen af Jurassic Park, Dr. John Hammond, men som blev uvenner med ham over projektet, prøver at gøre bod for sine fejltagelser.

Claire bliver rekrutteret af Lockwoods højre hånd, Eli Mills, til at tage tilbage til Isla Nublar på en redningsmission. Hun ved, at hun ikke klarer det uden Velociraptor-træneren Owen.

Mens lavaen ruller ned ad vulkanens sider og risikoen for en pyroklastisk eksplosion, der vil udrydde alt liv, stiger, må Owen, Claire og deres lille hold kæmpe sig gennem junglen på Isla Nublar.

For børnene viser Pandrup Kino Junglebanden 23., 24., 30. juni og 1. juli klokken 11.00.

Pingvinen Monrad og resten af Junglebanden har i de senere år sørget for at opretholde fred og glæde i junglen.

Nu møder de imidlertid deres hidtil største udfordring i form af den djævelske koalabjørn Igor og hans tungnemme bavianhåndlangere, som har planer om at udslette junglen, og alt hvad den indeholder!

Nok er Monrad en pingvin, men han har en tiger i sig, og sammen med resten af banden gør han sig klar til at redde dagen og uddele en god omgang koalabank.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste