Ny sæson med åbent hus hos LOF

20. august 2018 kl. 09.35

Efterårssæsonen står for døren, og LOF-Jammerbugt står parat med en ny buket af kurser, oplevelser og foredrag. I uge 36 er der ÅBEN HUS på en række bevægelseshold.

Mandag 3. september gælder det Qi gong ved Niels Eriksen. Tirsdag 4. september "Stive led - nej tak" ved Birthe Jørgensen. Dagen efter er det pilates ved Katrine Lomborg. Torsdag 6. september vandyoga ved Anette Ziska.

Alle holdene holder til i DGI-huset i Aabybro.

Onsdag 12. september er der åbent hus på Mindfulness ved Karina Mose Bech i Forsamlingshuset i Vedsted.

Desuden er der er tilbudt endnu et hold i vandgymnastik i Jetsmark. Det er små hold, hvor der kan tages hensyn til skavanker og gives individuel træning.

Som noget nyt tilbydes der et sundhedshold, genoptræn og vedligehold kroppen ved Anette Ziska i Fjerritslev.

Der er kreative tilbud som weekendkursus ved akvarelkunstneren, Alek Krylow fra Fur, der kommer igen og øser ud af sin store viden. Man kan lave pileflet op til jul ved Mona Kjær, og der er vinaften i Fjerritslev denne gang inspireret af Rhone-området.

Førstehjælpskursus er igen på programmet, ligesom tilbuddet om turistengelsk, eller man kan få inspiration til madpakken sammen med sit barn.

Der kommer foredrag med følgende overskrifter: Regan Vest - Danmarks dybeste hemmelighed ved Hans Aage Simonsen, som var daglig leder af anlægget i en årrække. Krig og korrespondance ved udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt i Brovst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste