Ny julebelysning i V. Hjermitslev
Nu lever standerne i byen også op til lovens krav
V. HJERMITSLEV: Borgerforeningen i V. Hjermitslev har fundet penge til at forbedre byens julebelysning, så den også lever op til loven.
I 2008 kom EU med et krav om, at der skal være HPFI-relæ i hver enkelt lygtepæl med julebelysningen, og det arbejde er nu ved at blive foretaget i V. Hjermitslev i forbindelse med udskiftning af lamperne.
- Desuden er det nødvendigt at udskifter kæderne på en del af julebelysningen, oplyser John Lovmand.
Endnu er regningen ikke skrevet, men projektet ventes at koste små 50.000 kroner.
Borgerforeningen har fået et tilskud fra SE Vækstfond Nyfors på 35.000 kroner samt hjælp fra Hvetbo Fonden og spæder også selv til udgiften.
Arbejdet ventes afsluttet i januar.