Ny bro over Bovstbækken indviet

20. marts 2018 kl. 09.30

Lidt vest for Birkelse, ad banestien mod Ulveskoven, løber Bovstbækken, og over denne går der en bro, en bro som efter mange år, var gået i forfald, således at den ikke var forsvarlig at bruge.

Banestien er meget brugt af motionister, hundeluftere og ikke mindst børnehaverne i byen, afstanden er så kort at den egner sig til en lille udflugt for små ben.

Jammerbugt kommune har nu lavet en ny fin bro, og dette syntes Initiativgruppen Birkelse, skulle fejres, Ulveskov børnehave, dagplejere og Landsbyhaven børnehave, mødtes en skøn forårsdag og vandrede i samlet flok, ud for at klippe det røde bånd, som tegn på at nu var broen indviet, Marianne Andersen og Irene Milling styrede snore-klipningen.

Vel hjemme igen inviterede Landsbyhaven børnehave på frugt, kagemand og saftevand, til de voksne var der kaffe. Der var godt fyldt op i Landsbyhavens lokaler, så udeservering var der også, en oplevelsesfyldt formiddag for alle de små.

Ca. 120 små ben tog turen, og nød at være ude i det gode vejr.

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste