Billede beskrivelse

Nu omdannes E-Huset til familiecenter

30. marts 2018 kl. 11.06

Kommunalbestyrelsen besluttede med budgetforliget for 2018 at afsætte en millioner kroner til etablering af Familiecenter i E-Huset i Fjerritslev. Men det viser sig, at byggeriet bliver billegere end først antaget.

Tre håndværksmestre - Granly fra Fjerritslev, BTM-Byg fra Brovst og Thorkild Jespersen fra Skovsgaard - blev bedt om at komme med et tilbud. Der var truffet beslutning om, at den håndværksmester, der kom med det laveste bud, fik opgaven. I dette tilfælde blev det BTM-Byg, der kom med det billigste tilbud på 761.200 kroner, mens Granlys tilbud var på 816.658 kroner og Thorkild Jespersens på 830.600 kroner. 22. marts godkendte kommunalbestyrelsen licitationsresultatet og frigav dermed pengene, så håndværkerne kan komme i gang.

Forvaltningen forventer, at Familiecentret kan tage bygningen i brug medio juli 2018.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste