Nissespil på Ørebroskolen
På Ørebroskolen har der traditionen tro været vist Nissespil for forældre, bedsteforældre og børn.
Det er skolens 5. klasse, der sammen med klasselærer Jennifer Rødbro og musiklærer Helle Lynge gennem den sidste måneds tid har øvet sig flittigt på sange og replikker.
Årets stykke var en musical, som hed Juleknas. Stykket handlede om familien med Gerda og Åge og deres to børn Hans og Trine. Hans og Trine havde ofte besøgt nisserne på loftet, men forældrene troede ikke på, at der fandtes nisser. Børnene fik sammen med nisserne lavet nogle sjove tiltag, som til sidst overbeviste Gerda og Åge om, at der virkelig findes nisser.
Alle scenerne var krydret med dejlige små sange og nogle af eleverne udgjorde også et lille nisseband, som spillede til sangene sammen med musiklæreren.
Stykket blev spillet for forældre, bedsteforældre og andre mandag aften, hvor der var fuldt hus, og igen dagen efter for både børnehaver og skole. Det er en meget festlig tradition, som også sætter eleverne i nogle gode læringssituationer og kommer til at udfordre sig selv rigtig meget.