Billede beskrivelse

Nikolaj & Piloterne kommer til Aabybro

14. juli 2018 kl. 12.37

Den 27. juli er der igen Aabybro By Night. I år spiller Nikolaj og Piloterne i anledningen af byfesten. Det sker i Aabybro Centret klokken 21, og koncerten er gratis.

Koncerten er én af en længere række med Nikolaj og Piloterne i 2018. Foruden forsanger Nikolaj Christensen er der Peter Kjøbsted på bas og Dennis Flachebjerg på guitar.

Sangene spiller især på den gådefulde relation mellem mand og kvinde gennem selvbiografiske tekster med et strejf af melankoli.

I 2019 kan Nikolaj og Piloterne holde 30 års jubilæum for deres debutalbum. Albummet ved navn "Piloter" høstede rosende anmeldelser og blev især kendt for sangen Ridderen af Kærligheden.

I 1990 blev gennem blev gennembruddet cementeret, da Nikolaj Christensen fik prisen som bedste, nye navn ved Dansk Grammy.

Aabybro By Night arrangeres af Aabybro Handels- og Erhvervsforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste