Musiklærere lærte af hinanden
Med sommerferien lagt bag sig er det tid for regionens musik- og kulturskolelærere at starte planlægge det kommende åg, og som noget nyt var en del af underviserne samlet mandag og tirsdag i uge 33 for at udveksle erfaringer og ideer på tværs af fag og skolen.
Der var aktiviteter både i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Hobro og Aabybro, hvor Jammerbugt Kulturskole i Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt sørgede for erfaringsudveksling for sanglærere og forskolelærere.
Bag det nye koncept står Kulturskoler i Nordjylland (KiN), som er et samarbejde mellem alle regionens ti musik- og kulturskoler.
- KiN ser vi kompetencedagene som et vigtigt initiativ til at få spredt den viden og erfaring, der findes i alle regionens musik- og kulturskoler. Det er meget dygtige og erfarne lærere vi har i Nordjylland, og ved at sætte hinanden stævne kan kompetencedagene være med at udvikle aktiviteterne i de enkelte kommuner, siger Thomas Albæk Jakobsen, formand for KiN,
Cirka 80 lærere deltog i de to dages tilbud.
KiN har også samarbejde om kursusdage, orkesterskolen, talenttræf og Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester (NUS).