Musikalske venner på Gjøl havn
Sommerunderholdningen på Gjøl havn fortsætter og onsdag aften var det "De Musikalske Venner fra Vodskov," som underholdt. Normalt spiller man ude på terrassen ved Gjøl Natur- og Kulturcafé, men blæst og risiko for regn betød, at arrangementet var flyttet inden døre.
- Det er utrolig dejligt, at vi har de muligheder at kunne flytte arrangementet fortæller, Kay Werner Gjøl Borger- & Erhvervsforening.
Der var fuldt hus og "De Musikalske Venner fra Vodskov" havde sanghæfter med, og det gav fællessang på havnen i Gjøl.
Næste onsdag er det Fræer Harmonikaklub som kommer forbi Gjøl havn.