Musik og Sankt Hans ved åen i Birkelse

26. juni 2017 kl. 09.33

Birkelse Borgerforening og Initiativgruppen, havde valgt at kombinere deres Musik ved Aaen med sankthans arrangementet, og der var på pladsen opstillet telt, således at deltagerne kunne være i tørvejr for bygerne som kommer og går - helt som der synges om i Midsommervisen.

Den musikalske underholdning var lagt i hænderne på bandet "Back on Track", og i madteltet var der godt gang i grillen og vaffelbageriet, der blev styret af Jan Bodin.

Malou Skeel, holdt talen, hvori hun fremhævede de mange ildsjæle, som bemander de mange foreninger, der er i og omkring Birkelse, Birkelse borgerforening, Initiativgruppen, Skipper Klements Plads og Birkelse plejecenters Venner blev blandt andet nævnt, frivillige som udfører et stort arbejde, som er med til at binde byen sammen.

Efter båltalen kunne bålet tændes og Midsommervisen afsynges af de ca. 100 som gæstede pladsen ved Aaen, medens bålet forsøgte at brænde ned hyggede gæsterne sig i teltet og i det fri mellem bygerne.

Det næste "Musik ved Aaen" foregår 25. august, hvor der vil være grillstegt pattegris og man har genoplivet det gamle band "United" som vil stå for den musikalske underholdning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste