Fjerritslev Motionscenter er klar med et nyt maraton event for bodybikerne. Arkivfoto: Peter Langkilde Fotograf Peter Langkilde
Motionscenter inviterer til benhårdt maraton
Fjerritslev Motionscenter sørger for, at deres medlemmer har noget af et bolværk at stå imod med, inden julefrokosterne rammer for alvor.
Og for at sætte prikken over i’et, har motionscentret nu - efter utallige opfordringer - besluttet at lave et marathonevent for centrets ihærdige bodybikere. Datoen bliver 10. december, hvor tre friske instruktører vil sørge for benhård og svenddryppende underholdning for dem, der kan og tør stille op og trampe i pedalerne.
Fjerritslev Motionscenter vil undervejs sørge for friske forsyninger i form af saftevand, frugt og chokolade i pauserne, så depoterne kan blive fyldt op, inden der igen skal trampes i pedalerne.
Der er begrænset antal pladser til arrangementet.