Mosefest i Biersted med MGP og 80´er-stemning
Biersted har i weekenden oplevet en Mosefest med mange engagerede borgere.
Moseløbet blev en stor succes med mange sponsorer og løbere, og det betød at der blev løbet ind for over 40.000 kroner, kunne en glad Henrik Leding Skøtt fortælle søndag eftermiddag lige inden der skulle afholdes børne MGP i det store telt på Biersted stadion.
Lørdag aften var der stor fest, hvor der var 80´er tema.
Festen kulminerede med børne MGP søndag eftermiddag. Her var der 17 nye MGP-stars klar til at give den hele armen i det store telt.
Rigtig mange var mødt frem for at bakke op omkring de kommende stjerner.
Dommerpanelet som bestod af Tommy Roksing, Dorte Birkemose og Katrine Brix, havde det svært med at finde vinderen af dette års Børne MGP i Biersted. Vinderen blev nummeret, Mærk Beatet med Natascha og Julie.