Ministerbesøg i Trekroner og Bonderup

14. december 2017 kl. 11.45

I denne uge besøgte innovationsminister Sophie Løhde både Trekronerskolen, Solstrålen og Trekroner Landsbycenter samt Torvekøbmanden i Bonderup.

Borgmester Mogens Christen Gade fulgte ministeren rundt for at introducere ministeren til de mange fantastiske historier og de ildsjæle, der er med til at skabe en helt unik hverdag i landsbyerne.

Med sig havde borgmesteren direktionen i Jammerbugt Kommune, skoleleder, frivillige forældre og købmænd samt Råd og Dåd og deres beskæftigede, der alle stod klar til at fortælle ministeren om det arbejde og den udvikling, man i fællesskab har frembragt.

Innovationsminister Sophie Løhde fik med andre ord et klart indblik i, hvordan de lokale ildsjæle, kommune og andre aktører arbejder og samarbejder i området og hvilken betydning, det har haft for den lokale udvikling igennem Liv i by og skole projektet, unge i støttet beskæftigelse samt socialøkonomi.

Sophie Løhde gik ikke tomhændet fra mødet med ildsjælene - der var mange gode bud på idéer til hendes sammenhængsreform. Og sidst, men ikke mindst, kunne ministeren ikke lade være med at shoppe i byens eneste butik og købte den lokalt fabrikeret æblemost med hjem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste