Billede beskrivelse

Mielat og Max er musikalske venner

25. april 2023 kl. 07.36

Øland gav genlyd af trut, trommer og tramp i marchtakt, da Jammerbugt Garden lørdag og søndag holdt øve-weekend i Øland Medborgerhus.

- Det har været en fantastisk weekend, hvor vi har lært en masse. Men også en lille smule hårdt, for der mange ting at holde styr på, når man både skal spille og gå samtidig, fortæller de to musikalske venner Mielat Mussie og Max Andersen, der begge er aspiranter i Jammerbugt Garden.

De har begge været med i garden i en god måneds tid, så det var første gang, de var på øve-weekend, men ikke sidste gang, for det var sjovt. Det handler både om at være sammen med gode kammerater og blive bedre til at spille.

Mielat Mussie bor i Brovst og spiller kornet, der minder om en trompet, men har en lidt blødere lyd, som er god i netop gardesammenhæng.

Billede beskrivelse

Hjemmebanefordel

Max Andersen er i gang med at lære at spille horn. Han bor på Øland og havde en klar hjemmebanefordel, da Jammerbugt Garden lørdag eftermiddag marcherede op og ned ad Hammershøj og Østerbyvej for at øve at gå i takt og vise, hvad de har trænet.

Max lod sig ikke mærke med, at mange af naboerne stod langs vejen, mens garden truttede forbi de mange øboere, som ellers var i gang med havearbejdet på en varm og solrig forårslørdag.

Jammerbugt Garden holder normalt til i Brovst Sports- og Kulturcenter, men en gang om året tager de på øve-weekend i Øland Medborgerhus. Her er der plads til både at spille og de mange sociale aktiviteter, som er med til at ryste gardens medlemmer sammen og styrke sammenholdet.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste