Brian Thisted kan i år fejre 20 år i spidsen for SuperBrugsen i Fjerritslev. Privatfoto
Livet her

Masser af påskelækkerier

Påsken betyder ekstra travlhed hos SuperBrugsen i Fjerritslev

02. april 2021 kl. 09:15
Brian Thisted kan i år fejre 20 år i spidsen for SuperBrugsen i Fjerritslev. Privatfoto
Butikken har et kæmpe udvalg af smagfulde påskeøl fra en lang række danske bryggerier. Privatfoto
Slagteren er klar. Privatfoto

FJERRITSLEV: Påsken markerer for alvor starten på sommerhussæsonen, og det betyder ekstra travlhed hos SuperBrugsen i Fjerritslev.

Derfor er butikken også fyldt godt op med påskelækkerier - det gælder alt fra påskeæg i alverdens forskellige størrelser, et kæmpe udvalg af smagfulde påskeøl fra en lang række danske bryggerier, ekstra gode vine og et par smagsmæssige nyheder i slagterafdelingen.

- I vinafdelingen har vi blandt andet gjort nogle ekstra gode vinindkøb, der betyder, at man kan få nogle kvalitetsvine til ekstraskarpe priser. Det har faktisk været en generel tendens det seneste års tid, hvilket skyldes, at der jo har været lukket ned i restaurationsbranchen i længere perioder. Det har betydet, at der har været ekstra meget god vin på lager hos importørerne, som vi har kunnet købe til en god pris, fortæller Brian Thisted, der i år kan fejre 20 år i spidsen for SuperBrugsen i Fjerritslev.

Nu gør vin det jo ikke alene, og i slagterafdelingen er der massevis af lækkerier med en stor fiskeafdeling med både ferske fisk og skaldyr samt en række røgvarer, ligesom der til påsken selvfølgelig også er et stort udvalg af velsmagende påskelam i forskellige udskæringer. Desuden har slagteren til højtiden også lavet en helt særlig påskespegepølse – lavet på en hemmelig opskrift.

- Vi sælger påskespegepølsen i centimetermål, så man kan få nøjagtig det, man har lyst til, fortæller slagtermester Tobias Wahlgreen, der omkring den hemmelig opskrift godt vil røbe en enkelt ting.

- Opskriften indeholder mørkt øl fra Thisted Bryghus. Det sætter den sidste prik over i’et, lover Tobias, der også nævner, at slagterafdelingen selvfølgelig også har alle de andre traditionelle lækkerier til påskebordet samt et stort udvalg af store, møre bøffer, hvis man ikke er til lam.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu