Mange var til påske- demonstration i Aabybro

22. marts 2018 kl. 09.06

Aabybro Havekreds havde stor tilslutning til sin påskedemonstration torsdag den 15. marts på Aabybro skole. Cirka 100 var mødt frem for at blive inspireret af Pernille Carstensen fra butikken "Le fleur" i Vestbjerg.

Pernille Carstensen viste et bredt udvalg af, hvad man selv kan skabe med få materialer og lidt kreativitet. Pernille var godt forberedt på aftenens demonstration. Hun havde på forhånd lavet forarbejdet til mange forskellige oppyntninger og mens hun færdiggjorde tingene, fortalte hun om tips og finesser, som er det, der gør kreationen til noget særligt.

Genbrug af kranse og dekorationer fra julen var også et tema, som fangede de fremmødtes interesse. Ved at fjerne visne ting og i stedet pynte op med få nye materialer, såsom påskeliljer og æg af forskellig størrelse kan der skabes nye og spændende ting.

Næste arrangement i Aabybro Havekreds er onsdag den 18. april med et besøg i Gug Planteskole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste