Billede beskrivelse

Malerisk fransk drama i Kino

08. juni 2017 kl. 10.24

Maleren Paul Cezanne og forfatteren Emile Zola er hovedpersonerne i en malerisk fransk film om livslangt venskab, kunstneriske ambitioner og bohemeliv i Paris, "Cezanne og Zola", som vises i Fjerritslev Kino fra i dag.

De to lærte hinanden at kende allerede som teenagere i Aix en-Provence. Cezanne kom fra en rig familie, Zola fra en fattig, men det gjorde ingen forskel. De delte deres drømme, håb, ambitioner og frygt med hinanden, og sammen drog de fra Sydfrankrig til Paris og slog sig ned i Montmartre og Batignolles.

Mens Emile Zola fik større og større succes med sit forfatterskab, var det sværere for Paul Cezanne at opnå anerkendelse i sin samtid i det forrige århundrede. Men bohemelivet nød de i fulde drag, med kvinder, absinth og blomstrende kulturliv.

De to hovedroller spilles af Guillaume Canet og Guillaume Gallienne, og Daniele Thompson har skrevet manuskript og instrueret filmen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste