Mal dig glad i version tre
„Mal dig glad 3“ er navnet på endnu et kursus med Pia Mesterton Graae på Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter, Strandvejen 143 A iTranum Strand. I Tranum Strandgårds kunstværksted fortsætter kursusrækken „Mal dig glad“ den 25. - 27. maj. Det sker under vejledning kunstner og kunstpædagog medlem af BKF, Pia Mesterton Graae.
Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at udfordre sine kreative evner og opleve glæden ved at skabe billedkunst udtrykt via farver og former vil Pia Mesterton Graae hjælpe deltagerne i processen.
Det er ikke en forudsætning, at man har deltaget i tidligere kurser for at deltage her. Kurset henvender sig både til øvede og til dem, der ikke har malet før. Tema: Der bliver mulighed for at få indføring i teknik og opbygning af runde former - samt arbejde med egne ideer.
- Staffelier og udsigten til den skønne Jammerbugt er der sørget for, men man skal selv medbringe materialer og madpakke, oplyser Birthe Holmgaard, der også tager mod tilmeldinger på mail: vagnogbirthe1@live.dk.