De nye børnespor har været længe undervejs og har krævet en masse frivillige kræfter. Foto: Privatfoto
Livet her

Maks gas: Indvielse af nye børnespor for mountainbikere i Svinkløv Plantage

21. juni 2021 kl. 08:15
Nu skal det være slut med at køre flere kilometer til det nærmeste børnespor i Hjortdal. Foto: Privatfoto Privatfoto

Et i mountainbikeklubbens baghave og et ved mountainbikerutens start i Slettestrand. Begge spor stammer fra et projekt som har været flere år undervejs.

Hjortdal ungdoms- og idrætsforening har i adskillige år haft et mountainbiketilbud. Det har skabt et rigt foreningsliv i Hjortdalområdet. En gang om ugen mødes både børn og voksne til mountainbiketure ude på sporerne. I alle årerne har børneholdet dog måttet medregne en cykeltur på omkring to km til nærmeste spor:

- Når man har børn helt ned til to-tre-årsalderen med ude at cykle, kan det være en lang tur, forklarer Merete Sønderhaven, mountainbikeinstruktør for Hjortdal ungdoms- og idrætsforenings børnehold.

De sidste tre år har Slettestrand Trailer Builder Laug og Allan Dormann fra Dormanns træpleje ydet en stor indsats for at bygge et nyt spor i Hjortdal, der kommer til at ligge et stenkast fra HUI. Klubben har modtaget støtte fra Jutlander Fonden Himmerland, Friluftsrådet, Feriepartner, SE Vækstpulje Nyfors samt Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktsmidler for at kunne gennemføre projektet.

- Vi vil jo nok selv kalde dem de bedste børnespor i Danmark. Vi synes hvert fald, at de er blevet rigtig gode, fortæller Merete Sønderhaven.

Når børnene kan starte i et passende niveau, er sandsynligheden samtidig større for at de oplever succes og får blod på tanden. I 2020 har 50 børn gået til mountainbike ved HUI, men det er lige så meget forældrene, som er en del af holdet.

- Klubben er baseret på gode forældre, der hver uge er med, når deres børn prøver kræfter med mountainbike. Det er en fantastisk opbakning, vi møder, og vi glæder os til at præsentere det nye spor, fortæller Merete Sønderhaven.

De nye børnespor er dog mindst lige så sjove for voksne, både rutinerede og urutinerede ryttere.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu