Lokalhistorie på Sydhannæs og Skjoldborg-digte

Der læses digte på hannæsmål til kaffen, når der torsdag eftermiddag 5. marts er åbent i den lokalhistoriske stue på Stenhøj

29. februar 2020 kl. 11.50

VESLØS: Torsdag eftermiddag 5. marts er der igen åbent på det lokalhistoriske arkiv på Stenhøj i Vesløs, fortæller Egon Persson fra Sydhannæs Lokalhistoriske Forening, som selv er til stede sammen med Hans Lund og Ingvard Jakobsen:

- Vi er behjælpelige med at finde mapper med det, der har de besøgendes interesse, og under kaffen læser vi Johan Skjoldborgs digte på hannæsmål, og Ingvard kan svare på mange lokalhistoriske spørgsmål, siger Egon Persson.

Husmandsdigteren Johan Skjoldborg (1861-1936) blev født i et skomagerhjem i Skipperstræde i Øsløs. Fødehjemmet er nu en afdeling under Museum Thy med navnet Johan Skjoldborgs Hus, og om sommeren er det åbent for publikum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste