Lokal succes til ridestævne
I weekenden blev der afholdt stort springstævne på Vesterstrand Ridecenter. Der var besøgende fra store dele af Jylland, og stor publikumopbakning.
Der var mange lokale ryttere til start, som alle gjorde en rigtig flot indsats og med flotte resultater. Blandt andet vandt Mia Mikkelsen på Banrion Thra Li en af stævnets højeste pony-klasser, nemlig MB*.
De lokale ryttere til start var: Anna Sofie Krarup Andersen på Laban, Andrea Brix Faarbæk på Sdr. Skovgårds Pretty Stitch, Josefine Kloster på Cameroun og Fiona, Nete Gjettermann på Odin, Julie Larsen på Apollon, Mia Mikkelsen på HM Perfection, Sofie Christensen på Bailey, Camilla Moberg på Gigi Khan, Sabrina Korsbæk på Chico, Emma Larsen på Zæsar, Line Nørager på Biahilda Z, Pernille Søndergaard på Leonardo.
Han Herred Hestesportsklub havde stævne både fredag, lørdag og søndag. Fredag og lørdag med ponyer og lørdag og søndag med heste. Så der var masser af god ridning at se - noget mange publikummer havde taget til sig og kom for at heppe på rytterne.
Hos Han Herred Hestesportsklub oplever man stor opbakning fra de frivillige og mange var i sving under hele eller dele af stævnet, hvilket var med til at skabe en god oplevelse for både lokale og udefrakommende deltagere samtidig med, at det betød at man tjente en skilling til klubkassen, så det i sidste ende bliver billigere for alle at ride.
Næste stævne er første weekend i december.
I øjeblikket ligger Vesterstrand Ridecenter desuden nummer 20 i konkurrencen om at blive årets forening - og rykker klubben blot tre pladser op i afstemningen til nummer 17, er klubben sikret en gevinst på 10.000 kr., så hver en stemme er kærkommen, lyder det fra klubben. Konkurrencen slutter søndag d. 12/11 2017.