Livet her

Løb for livet: Opklar et mord og knæk cancer

17. juni 2022 kl. 08:20

FGU Nordvest og løbeklubben ROFL Aabybro gentager atter succesen, når Knæk Cancer familieløbet løber af stablen 29. oktober 2022. Og tilmeldingen begynder nu.

For andet år i træk er ROLF og FGU Nordvest Jammerbugt gået sammen om at skabe rammerne for en dag, hvor der vil være rig mulighed for at røre sig på forskellig vis. Knæk Cancer Løbet Aabybro starter og slutter som sidste år hos FGU Nordvest Jammerbugt, Industrivej 2. I år vil der være mulighed for at gå eller løbe fem kilometer, men der er også distancer på 10 kilometers løb, halvmarathon og helmarathon.

Mord på løbeturen

Der bliver også i år mulighed for at løse et hjernevridende mordmysterie. Man kan deltage sammen med sin familie, eller man kan tage udfordringen op sammen med vennerne. Mordmysteriet er inspireret af tanken bag escaperooms, så man skal løse opgaver undervejs for at komme videre.

Præcis som sidste år vil der igen i rolige omgivelser på Øland være mulighed for gå- og løberuter.

Godt formål

FGU Nordvest og ROLF håber på stor deltagelse, da overskuddet går ubeskåret til Knæk Cancer.

ROFL Run blev etableret i 2016 og er en løbeklub, som har til formål at udbrede løb i Brovst/Aabybro og omegn.

- Vi vægter det sociale meget højt, og alle kan derfor deltage uanset form og alder, siger Karsten Sørensen fra ROFL Run.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu