Lagkagehuset åbner i Meny i Aabybro 1. juni. Foto: Lagkagehuset
Livet her

Lagkagehuset rykker ind i Meny i Aabybro

08. maj 2021 kl. 12:00

1. juni bliver det muligt at hente kager i Lagekagehuset i Aabybro. Her flytter de nemlig ind i Meny, hvor de skal ligge lige ved indgangen som en selvstændig butik inde i Meny.

Det oplyser Lagkagehuset.

- Vi forventer os meget af placeringen. Vi har et godt samarbejde med Meny, og vi supplerer hinanden godt til gavn for vores fælles kunder, oplyser Lagkagehuset.

De peger også på, at de har mange glade kunder i deres butikker i Aalborg men synes, at der mangler et Lagkagehus i området.

Lagkagehuset byder på godt håndværk og beskriver deres produkter således:

- Alle brød er slået op i hånden, og bagningen foregår i stenovne, så vi sikre den sprøde skorpe og den saftige krumme. Samtidig kommer vores konditorkager til at friste, vi ved fra vores butikker i Aalborg at især flødekagerne er et hit i det nordjyske.

Lagekagehuset har også baristaer, der serverer Specialty Coffee, hvilket betyder kaffe af særlig høj kvalitet og indebærer et indgående kendskab til hvilken farm, bønnen kommer fra, og hvordan den er blevet behandlet i alle led i kaffens rejse.

Det bliver 12 medarbejdere i Lagkagehuset i Aabybro inklusiv butikschefen.

Der vil være specielle tilbud på åbningsdagen og to uger frem.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu